Business Connect – Integrationer giver dig bedre mulighed for at udnytte CaseWare

CaseWare programmets arkitektur betyder, at det generelt er vanskeligt at integrere med andre systemer. Det har FSR/CaseWare nu taget konsekvensen af. Vi har udviklet en platform, som sikrer at du kan integrere næsten alle softwarepakker med CaseWare på en driftsstabil og brugervenlig måde. Vi har døbt integrationsløsningen Business Connect.

Business Connect består af to dele: En serverbaseret del og en klientbaseret del:

  • Den serverbaserede del er den del, der bliver koblet til andre programmer gennem et API (Application Programming Interface).
  • Den klientbaserede del er den del, der kommunikerer med server-delen og med CaseWare.

Vi har valgt at udvikle to løsninger – en til CaseWare Cloud og en til CaseWare Desktop. Dermed er Business Connect fremtidssikret – og vil være med til at sikre en god overgang fra Desktop til Cloud for vores kunder.

Modellen illustrerer Business Connects kobling til CaseWare og andre løsninger.

I første omgang er Business Connect frigivet med to integrationer: Virk.dk til XBRL upload af regnskaber (Indsendelsesservicen) og TimeView til synkronisering af kundestamdata og kontaktpersondata.