Status for december

Kære alle

Vi er kommet ind i julemåneden, og vi kan snart se tilbage på et meget anderledes år for os alle. Vores hverdag er på alle måder ændret, og det som måske var planlagt til at ske år frem i tiden, er sket på få måneder. Vi er alle blevet meget mere digitale og har lært at samarbejde og interagere på en helt anden måde. 

Meget af dette understøtter CaseWare Cloud i dag via vores kommunikationsplatform. Den samler alt om kunderne et centralt sted, og giver dig og dine kollegaer let adgang. Du kan nemt og sikkert samarbejde med kunderne, udveksle dokumenter, dele filer mm. Og samtidig kan du anvende platformen sammen med din eksisterende CaseWare-løsning.
 
Så lander den snart
Næste app er på vej til CaseWare Cloud løsningen. Vi frigiver i starten af det nye år vores ”Årsrapport Klasse B”. En løsning, som er data- og procesdrevet, og har fokus på at effektivisere opstilling af regnskaber. Ved få valg i processen opstilles regnskabet automatisk og risikoen for fejl minimeres. Løsningen kan benyttes sammen med vores øvrige Cloud apps hhv. kundetjek og assistance, men også med vores eksisterende Desktop-løsning. Du kan læse mere nedenfor og deltage i vores kommende webinar.
 
Vores december release udskydes til januar 2021
Forsinkelse af taksonomien og testadgang fra Erhvervsstyrelsen betyder, at vi udskyder december releasen til januar 2021. På baggrund af informationen fra Erhvervsstyrelsen kan vi ikke oplyse en præcis dato på nuværende tidspunkt, men vi holder jer løbende opdateret i forhold til en ny releasedato.
 
I finder CaseWare på SMV-Forum 2021
Både Asbjørn og jeg vil være at finde på SMV-Forum 2021 i Billund den 13. januar, og I er meget velkommen til at kontakte os, for at få en uforpligtende præsentation af CaseWare Clouden. Vi kan aftale møder både den 12. januar og den 14. januar på hotellet. I kan fange os på telefon 7022 1350 eller booke os direkte på caseware.dk/booktid.
 
Som en del af dagen på SMV-Forum har vi inviteret vinderne af Danica Prisen 2020, Jeppe og Simon. De vil med udgangspunkt i deres kandidatafhandling ”Revisors professionelle skepsis i revisionen af regnskabsmæssige skøn”, give deres bud på, hvordan man kan anvende dataanalyse - ikke blot til at effektivisere revisionen, men rent faktisk også til at øge kvaliteten i revisionen.
 
Vi håber at se så mange af jer som muligt på SMV-forum 2021.

CaseWare-teamet ønsker jer alle en god december måned og en glædelig jul.

Venlig hilsen

Celina Bach-Møller

konstitueret direktør

Kontakt

  • Celina Bach-Møller

    Konstitueret direktør

    3369 1063